- - -
han spørger
om dagen bringer ud,
om gaden ligger lavt
hvor hundene glammer
for døve træer
han spørger
hvad ugen er
når den ses
på en andens
afstand
han spørger
hvad måneden
kalder sig selv,
selv om den
har heddet
det samme,
siden før han forsigtigt
rullede papiret af den,
stak nålen så dybt
den kunne ses fra
den anden side
han spørger i
sandet, skummet
i tangen, tangen
forblæst, spyttet ud
af havets brede kæft
han spørger,
mens kaninens gule øje
bliver som rav, fanger lyset,
i barnets næve
han spørger dem
der ved eller burde,
siger 'vær venlig'
han spørger
jordens indre,
der er høfligt nok
til at svare med
en skælven inden
året er ude, igen
er med navn
- - -
MENNESKER V (VERBALTRIPTYCH)
- - -
de fyrre første gange han så hendes
have uden sne på, gjorde den større
indtryk end de fyrre efterfølgende
gange han så hendes have uden
sne på, for det der er nyt,
har altid for ham en
ganske kort levetid
og han er således
indrettet, at han
kun interesserer
sig for det, der
er nyt
-
ovre i det andet land ligger
der en forestilling om frihed
og ulmer i mørket, en forestilling
der over årene er blevet beskåret
af virkelighedens diktat om lave
forventninger til livet, og et massivt
indtag af realistiske skrubbefiletter
solgt som rødspætte, på det
nationalobligatoriske kernebrød,
der nu som før, ikke er andet end bittert,
sort og rudimentært, men alligevel altid
omtales af indtagerne som velsmagende,
og endda omgærdes med en art ophøjet
veneration af de, der har måttet undvære det,
for kun ganske korte perioder
-
hun nægter at se sig selv som en 'dame',
vil hellere være 'pige', til nød 'kvinde', selvom
dette ord næsten er for neutralt til at dække
den veneration hun ville ønske hun faktisk
havde for sig selv, når hun igen og igen
knuser sit eget billede, foran spejlets omvendte selskab
- - -
de fyrre første gange han så hendes
have uden sne på, gjorde den større
indtryk end de fyrre efterfølgende
gange han så hendes have uden
sne på, for det der er nyt,
har altid for ham en
ganske kort levetid
og han er således
indrettet, at han
kun interesserer
sig for det, der
er nyt
-
ovre i det andet land ligger
der en forestilling om frihed
og ulmer i mørket, en forestilling
der over årene er blevet beskåret
af virkelighedens diktat om lave
forventninger til livet, og et massivt
indtag af realistiske skrubbefiletter
solgt som rødspætte, på det
nationalobligatoriske kernebrød,
der nu som før, ikke er andet end bittert,
sort og rudimentært, men alligevel altid
omtales af indtagerne som velsmagende,
og endda omgærdes med en art ophøjet
veneration af de, der har måttet undvære det,
for kun ganske korte perioder
-
hun nægter at se sig selv som en 'dame',
vil hellere være 'pige', til nød 'kvinde', selvom
dette ord næsten er for neutralt til at dække
den veneration hun ville ønske hun faktisk
havde for sig selv, når hun igen og igen
knuser sit eget billede, foran spejlets omvendte selskab
- - -
MENNESKER IV (VERBALTRIPTYCH)
- - -
viser hun sig fra den
smalle side, køber han hende
tilsvarende en smal plante, hvis
tynde stilke griber ud efter
næste etages skyggegivende blade, for
han er en mand der
vægter det rimelige højere end
f.eks. penge, mellem mennesker
-
hun synes tungen er et
spøjst organ, idet den både
tjener som facilitator for snak,
nydelsesfremkaldelse og smag, på én
gang; tungen er ikke specielt
stor sammenlignet med f.eks. den
livsvigtige lever, men et liv
uden den, ligner for hende
noget, der ikke er nødvendigt
-
forestiller man sig tungen belagt
med jord, før den slags
normalt sker, kunne man på
den plante blomster med nøjagtig
den længde stilke den fælles
smag byder én, og begge
være ude over op til flere
mellemmenneskelige problemer
- - -
viser hun sig fra den
smalle side, køber han hende
tilsvarende en smal plante, hvis
tynde stilke griber ud efter
næste etages skyggegivende blade, for
han er en mand der
vægter det rimelige højere end
f.eks. penge, mellem mennesker
-
hun synes tungen er et
spøjst organ, idet den både
tjener som facilitator for snak,
nydelsesfremkaldelse og smag, på én
gang; tungen er ikke specielt
stor sammenlignet med f.eks. den
livsvigtige lever, men et liv
uden den, ligner for hende
noget, der ikke er nødvendigt
-
forestiller man sig tungen belagt
med jord, før den slags
normalt sker, kunne man på
den plante blomster med nøjagtig
den længde stilke den fælles
smag byder én, og begge
være ude over op til flere
mellemmenneskelige problemer
- - -
PÖRNÖ
- - -
den måneløse mand i
bomuld slår syv bølger
rytmiske langceller i
røde rør er der hul
igennem når han sover
krammer fjerene nervøse
drømmer at gøre det
ligeså volumiøst mellem
vågent køds varme kupler
er der et parfumeret mørke
der aldrig bliver gammelt
tusind besøg til trods
- - -
den måneløse mand i
bomuld slår syv bølger
rytmiske langceller i
røde rør er der hul
igennem når han sover
krammer fjerene nervøse
drømmer at gøre det
ligeså volumiøst mellem
vågent køds varme kupler
er der et parfumeret mørke
der aldrig bliver gammelt
tusind besøg til trods
- - -
MENNESKER III (VERBALTRIPTYCH)
- - -
der var hende med den
decentrale kærlighed, det duede ikke,
det kunne have duet, men
det duede ikke, jeg var
ikke den der modtog, ingen
modtog hendes kærlighed, for hendes
kærlighed var ikke kablet rigtigt
op, hendes kærlighed var løs
i verden, men verden er
fast, er konkret, og jeg
er i verden og er
som sådan en del af den
-
vi kan skrive til hvem vi vil
vi kan skrives til af hvem som helst
vi er fri nu hvor begrænsningerne er borte
vi snakker ikke til hinanden, vi skriver i vinden
vi skriver ord, mange ord, igennem kablerne
vi skriver uden modstand, vi er ikke længere modtagere
-
vis mig stedet hvor det
gør ondt, det skal gøre
ondt for at gøre godt
der må være konsekvens i
det vi siger til hinanden
uden konsekvens er det vi
siger ligegyldigt; hvorfor er vi
så tilfredse med at skrive
til kablerne, hvorfor ved vi
endnu så lidt om kablernes
indbyggede modstand, nu er det
hele slettet og det gør
ikke ondt, der hvor dine
ord før var, er der
nu bare strøm, knitrende tomhed
mellem spikes, slutter teksten nu
- - -
Glimt fra en stille, teknologisk revolution, bag scenen.
Et analogt kapitel sluttede definitivt - i hvert fald for mig - idag. Den planlægningsmæssigt adstadige, men fysisk set meget hurtige overgang, fra den ældgamle, men driftssikre og gennemprøvede 35mm-teknologi, med alle dens charmer og irritationsmomenter, til en verden af 100% digitaldrift, er nu næsten komplet. Her er lidt billeder af det udstyr der i disse dage sendes til skrot og ophugning, mens andet, nærmest uhyggeligt effektivt, tager dets plads:
Den sidste film jeg samlede, for et par dage siden.
Tre uhyre pålidelige Cinemeccanica Victoria 5 kinomaskiner, afmonterede og opsat på paller, klar til afgang mod skrothandleren.
Non-rewind tallerkensystem i drift, for kort tid siden.
Jeg tror jeg smed 500 kilo blandede teasers, trailers og diverse spots, mange ubrugte, ud idag.
Sidste trailerskift.
Sidste 'bladren' ind i en film for at finde det, der skulle aftages.
En sprit-ny Barco digitalprojektor får de sidste justeringer, før ibrugtagelse.
Slut med store, tunge filmspoler.
- - - ( o O o ) - - -
En lang, og indrømmet, let bevægende dag, sluttedes af med ilægning af min sandsynligvis allersidste 35mm-film, i den sidste ikke-digitaliserede sal i huset:
Det var en mærkværdig fornemmelse at udføre denne serie af fuldt automatiserede handlinger, med tanke på samme handlingers ophør. Jeg satte, uden at være bevidst om det, tempoet ned med ca. 25% , kan jeg se, på denne lille lejlighedsoptagelse fra en forældet(sic) mobiltelefon. Rest in peace, 35mm:
Mennesker II (verbaltriptych)
- - -
han er stor i det, insisterer
på det mindste, insisterer
på det meste, men vil ikke
meget på egne vegne er der alle
halvfjerdsernes lukkede skabe
i glemt finér
- - -
hun lægger uden tegn på
affekt sine hænder fra sig på
en kold bænk, men husker
med største selvfølgelighed
handskerne, der bærer ond
historie, der hvisker om otte års
undertrykkelse, udtrykt i hud
- - -
finder du for åben skærm
dine rødder malet over med
uforståelige tilbøjeligheder, samtidig
udstreget og overtegnet af forestillinger
der fornægter enhver erkendelse af det lille liv,
det liv der betinges af de givne kår, det liv,
der er alle andre end moderne danskeres liv,
skulle du måske have kigget andetsteds, anderledes
spørgende, ydmygt have kigget dig selv
over de forfængelige skuldre
før klokken slog dig dum og blind,
malede dig et selvportræt ad hvilket
selv guderne kaster op
- - -
han er stor i det, insisterer
på det mindste, insisterer
på det meste, men vil ikke
meget på egne vegne er der alle
halvfjerdsernes lukkede skabe
i glemt finér
- - -
hun lægger uden tegn på
affekt sine hænder fra sig på
en kold bænk, men husker
med største selvfølgelighed
handskerne, der bærer ond
historie, der hvisker om otte års
undertrykkelse, udtrykt i hud
- - -
finder du for åben skærm
dine rødder malet over med
uforståelige tilbøjeligheder, samtidig
udstreget og overtegnet af forestillinger
der fornægter enhver erkendelse af det lille liv,
det liv der betinges af de givne kår, det liv,
der er alle andre end moderne danskeres liv,
skulle du måske have kigget andetsteds, anderledes
spørgende, ydmygt have kigget dig selv
over de forfængelige skuldre
før klokken slog dig dum og blind,
malede dig et selvportræt ad hvilket
selv guderne kaster op
- - -
kvart over det
- - - - - -
kobberronkedor & børnerede: a whole lotta blind owls for a small tree. git!
- - - -
vælger hun mon
indvejen til issen
under håret under
hatten er det
ikke godt at
vide nej hej
- - - -
synkopater er lig med beatforfattere
- - - -
det værste ved at være fanget i et sprog så lille som det danske er
- - - -
pausekommaet afskaffedes, i nittenhundredeogseksoghalvfems
- - - -
jeg er ved at blive
ekstremt træt af
nyere, dansk digtnings
næsten fuldstændige
mangel på figurer
motiver og idéer
jeg kan bruge til
noget; alle er kronisk
ved begyndelsen
og alle de åndsfraværende
kritikere hylder begyndelsen,
og så skriver digterne nogle
flere begyndelser og så hylder
kritikerne dem ukritisk igen
så de kan skrive nogle flere
begyndelser, så kritikerne kan
blive bekræftet i deres
uhyre gode smag
- - - -
jeg er ikke bitter, jeg er bare så sød
at du ikke har andet end det modsatte
af en fair beskrivelse til overs for
smagen af mig, sagde liget,
der var hans sikreste postkort
fra fremtiden
- - - -
stryknin er et af få dejlige, danske ord
prøv bare at smage på det
- - - -
forestil dig et land uden ledelse
forestil dig et land uden institutioner
forestil dig et land uden indbyggere
forestil dig et land uden jord
forestil dig et land uden virkelighed
forestil dig et land uden land
forestil dig et
forestil dig
forestil
for es til
fore sti l
fo re st il
fo re st il
fo re st il
f o r e s t i l
f o r e s t i l
f o r e s t i l
f o r e s t i l
- - - -
kobberronkedor & børnerede: a whole lotta blind owls for a small tree. git!
- - - -
vælger hun mon
indvejen til issen
under håret under
hatten er det
ikke godt at
vide nej hej
- - - -
synkopater er lig med beatforfattere
- - - -
det værste ved at være fanget i et sprog så lille som det danske er
- - - -
pausekommaet afskaffedes, i nittenhundredeogseksoghalvfems
- - - -
jeg er ved at blive
ekstremt træt af
nyere, dansk digtnings
næsten fuldstændige
mangel på figurer
motiver og idéer
jeg kan bruge til
noget; alle er kronisk
ved begyndelsen
og alle de åndsfraværende
kritikere hylder begyndelsen,
og så skriver digterne nogle
flere begyndelser og så hylder
kritikerne dem ukritisk igen
så de kan skrive nogle flere
begyndelser, så kritikerne kan
blive bekræftet i deres
uhyre gode smag
- - - -
jeg er ikke bitter, jeg er bare så sød
at du ikke har andet end det modsatte
af en fair beskrivelse til overs for
smagen af mig, sagde liget,
der var hans sikreste postkort
fra fremtiden
- - - -
stryknin er et af få dejlige, danske ord
prøv bare at smage på det
- - - -
forestil dig et land uden ledelse
forestil dig et land uden institutioner
forestil dig et land uden indbyggere
forestil dig et land uden jord
forestil dig et land uden virkelighed
forestil dig et land uden land
forestil dig et
forestil dig
forestil
for es til
fore sti l
fo re st il
fo re st il
fo re st il
f o r e s t i l
f o r e s t i l
f o r e s t i l
f o r e s t i l
- - - -
Abonner på:
Opslag (Atom)