- - -
der var hende med den
decentrale kærlighed, det duede ikke,
det kunne have duet, men
det duede ikke, jeg var
ikke den der modtog, ingen
modtog hendes kærlighed, for hendes
kærlighed var ikke kablet rigtigt
op, hendes kærlighed var løs
i verden, men verden er
fast, er konkret, og jeg
er i verden og er
som sådan en del af den
-
vi kan skrive til hvem vi vil
vi kan skrives til af hvem som helst
vi er fri nu hvor begrænsningerne er borte
vi snakker ikke til hinanden, vi skriver i vinden
vi skriver ord, mange ord, igennem kablerne
vi skriver uden modstand, vi er ikke længere modtagere
-
vis mig stedet hvor det
gør ondt, det skal gøre
ondt for at gøre godt
der må være konsekvens i
det vi siger til hinanden
uden konsekvens er det vi
siger ligegyldigt; hvorfor er vi
så tilfredse med at skrive
til kablerne, hvorfor ved vi
endnu så lidt om kablernes
indbyggede modstand, nu er det
hele slettet og det gør
ikke ondt, der hvor dine
ord før var, er der
nu bare strøm, knitrende tomhed
mellem spikes, slutter teksten nu
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar