MENNESKER VIII (VERBALTRIPTYCH)

- - - 







Han synes ikke han er et
godt menneske. Han blander sig
i andre menneskers affærer uden
at overveje konsekvenserne. Han siger
en masse ord, han ikke
helt mener. Han passer ikke
ind i det normale liv,
man kan ikke regne med
ham. Han synes det er
påfaldende, hvor meget ordene 'entfernung'
og 'inferno' minder om hinanden,
hvis man udtaler dem forkert.


 - 


Han lyver ofte om de
mest ligegyldige sager. Han ved
ikke hvorfor. Man kunne sige,
at han det meste af
sit liv har misbrugt sin
medfødte empati. Han ved ikke
hvorfor det gik sådan. Hvorfor
han ikke kan være god.
Han har ikke længere nogen
reel pligtfølelse. Den forsvandt sammen
med hans ungdom. På den
anden side føler han sig
heller ikke som et offer,
som en person verden skylder
noget.


- 


Han ved det virkelig ikke.
Han ved ikke hvorfor. Han
ville ønske han havde et
sundere mål med livet, et
liv, der rakte ud over
denne afstand fra menneskeheden. Han
er ikke kunstner. Han ville
ønske han var kunstner. Kunstnere
er mennesker, der gerne må
se på andre mennesker udefra.
Hvis de altså ser noget,
der er værd at rapportere.
Hvis de altså opfinder nye
måder at se mennesket på.
Men han ser ingenting, intet nyt,
bare afstanden. Hullet imellem ham,
og de andre. Han fylder
det ud med ord. Ord
som disse: han synes ikke,
han er et godt menneske.







 - - -