2.CIRKEL GENBESØGT: GODAFTEN, ASMODEUS

 - - - 









                            jeg
                  kan ikke 
     længere hverken 
  tale eller skrive eller
     tale eller skrive med
        min egen stemme, min egen 
          stemme, som var det blide pust 
            i nakken, bidden af muggen honning-
             kage med tandstumper i, den hellige ko
            der efter drabet, sparkede sig selv ned
          ad bakken, mens alle de frådende 
        ædere halsede efter, de skrigende
     gæster i kamp om kødet, mens
   skindet de smadrede hinanden
    for at få, allerede for længst 
     var gyldnet, var høstet
       var blevet frakken 


  
m å s k e  er det der er sket 
ikke udvikling men afvikling 
m e n jeg vil have dig, nu 
  
m å s k e  er det der er sket 
ikke tildragelse men tab
m e n jeg vil have dig, nu 

m å s k e  er det der er sket 
ikke opbygning men nedrivning
m e n jeg vil have dig, nu 
  
m å s k e  er det der er sket 
ikke digtning men slagtning 
m e n jeg vil have dig, nu   
  
m å s k e  er det der er sket
ikke vigtigt men afgørende
m e n jeg vil have dig, nu 


  
                                   la la la 
                             hvis bare 
                       jeg kunne få 
                   dig til at forstå 
           hvad det vil sige at 
          forstå mig, åhh, med 
           det halve lys pegende i 
            den forkerte retning, hvis 
             bare jeg som ingen andre 
              kunne komme ud over dine 
               smukke baller og generationens
                gabestok, den evige eftersøgning
                 der strander i den lukkede børnehave
                  hvor ingen har mulighed  for udgangstil
                   ladelse, et opbevaringssted for børn af 
                    forældre med specielle behov, hvis bare 
                     jeg kunne få lov, hvis bare jeg kunne blive 
                      min egen lov, hvis bare jeg kunne løfte dine
                     tunge, bedårende sovekammerøjne, med to
                    kys vise dig os som de fine ansamlinger af
                   atomer der manipulerer materien omkring  
                  os, som var vi kvantemekanikkens Bonnie 
                 og Clyde, hvis bare jeg kunne være 
                sammen med dig uden tøj på, for 
               altid ligge i den orgastiske pøl i 
              midten af edenas have, hvis 
             port jeg ikke længere kan 
            finde, hvis nøgle jeg kom 
          til at sælge for adgangen 
         til voksenlivets udsigtsløse 
          tinde, den forbandede 
           eftersøgning af egen stemme
            jeg banker på døren, men døren 
             er af blæk og der er ingen hjemme
              og der er ingen hjemme, der er ingen 
               hjemme, der er ingen hjemme, der er ingen 
                hjemme, der er ingen hjemme, der er ingen 
                 hjemme, der er ingen hjemme, der er ingen 
                  hjemme, der er ingen hjemme, der er ingen 
                   hjemme, der er ingen hjemme, der er ingen



                    m å s k e  er det der er sket 
                    ikke udvikling men afvikling 
                    m e n jeg vil have dig, nu 
  
                    m å s k e  er det der er sket 
                    ikke tildragelse men tab
                    m e n jeg vil have dig, nu 

                    m å s k e  er det der er sket 
                    ikke opbygning men nedrivning
                    m e n jeg vil have dig, nu 
  
                    m å s k e  er det der er sket 
                    ikke digtning men slagtning 
                    m e n jeg vil have dig, nu   
  
                    m å s k e  er det der er sket
                    ikke vigtigt men afgørende
                    m e n jeg vil have dig, nu



             








 - - - 


Ingen kommentarer: