- - -
sandheden
er hvad
der passerede
bredte sig
som mug
uudholdeligt krystalliseret
bag stuens stramme tapet
fra nittenhundredeotteoghalvfems
til år totusinde
ingen tid
forstår du
ingen tid
før og efter
var og er
det sædvanlige liv
bedøvet
i gang
delvist blindt
men helt uden smerte
af den dybde
som får blodet
til at længes efter
kloakken
-
huskes der
under præcist
gråvejr
er det efter få minutter
ikke længere hjernen
men kroppen der ser
legemet
i tomhedens gab
en levende grav
hinsides
nat og dag
alt væk
aldrig været
hvide molekyler
idiotiske lys
ikke lukke øjnene
ikke lukke døren
elektrisk brand
pulversjæl tabt
under egen vind
det hele stank
af tør blå urin
alt skreg uden ører
alt skreg uden mund
alt ville væk
være uskabt
ikke hér
ikke nu
aldrig født
intet
ville være
mig
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar