CV

- - -







køn:

dræber/spermer


alder:

13.000 nætter, nordfødt


stjernetegn:

ensom drage uden fødder


øjne:

som billeskjold i solen nær havet


uddannelse: 

bogklemte tørreblomster fra en død kultur, tilfældigt
lagerfundne og gensolgte som gangbar latin, under
glædesløs afspilning af Internationale / uden konsekvens


nuværende beskæftigelse:

betalt opretholdelse af illusionen
om det hele livs lykkelige, frie og
letopnåelige mulighed for åndsslaver,
via ekstensiv brug af elektroniske
hulelignelsessimulationer, i både to
og tre dimensioner


kompetencer:  

fremstilling af retoriske skeletkabinetter efter mål,
samt forefaldende drømmearbejde og
almindelig realitetsforskønnelse


fortidsudsigter:

solsmil, liggestol, granrusk, fugleflugt, nattegråd,
lokkereb, stumsmerte, løbeglæde, kronhule, savnpisk,
strandtid, kampsex, lystbrændt, hjernelyn, elsker dig
(og dig og dig og dig) for evigt


fremtidsudsigter: 

kødafsked, e-glemmebog, genbrugskalk, skærmhad,
bjergtavs, knoglehvin, bourgogneblod, greco-romansk aftenrøde, mindeudslet, tyndsæd, hjortegenfærd, skovnat, pulverdrøm, hvidt mørke, flammefri, stjerneodyssé







- - -


Ingen kommentarer: