- - -
vinden siger delmålet er
nået
havnen er tømt for skibe
dens eneste trafik
består af
usynligt affald og mangefarvet gift
og himlen over
dette sted
et sted der kan være
lige så godt eller skidt
som alle
andre steder er
et lammende panorama af den
samme grå og ugennemsigtige
masse
som i går, men vi organiserer
os, organiserer os både ud
og
ind af
det meste
og det er derfor vi
ikke er særligt elskværdige, her
i den oplagte
og gamle
forstand, at vi ikke er
værd at elske, fordi vi
har så travlt med ikke
at røre
jorden under de
kinesiske gummikapper der forhindrer vores
hæle i at kommunikere med
hjernen, har så travlt med
at distancere os fra biologien
som om det var muligt
som om vi
ikke engang
ved hvorfor vi gør det
og et glemt hvorfor melder
sig, et hvorfor, der burde
have været møntet på den
tavse overenskomst, der byder os
at menneskelivet skulle være bedre
at
være i, med biologien
som en tæmmet fase, et
muggent trofæ på prinsesseslottet, et
overstået kapitel i kontrollens bog
og dermed ganske uden fysisk
virkelighed foruden den,
der stramt
arrangeres i kunstige omgivelser, med
skarp tidsbegrænsning; det
sagdes at
en mands sjæl er hvad
han gør, og hvis det
stadig er sandt, er
sjælen
nu en lille, emsig parkeringsvagt
og kroppen det tomme
parkeringshus
han døgnet rundt hvileløst skridter
af og
patruljerer, selvom biler
blev afskaffet årtier før hans
ansættelse
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar