- - -
Thorkild Hansen
Tho-Tho-Tho
Thorkild Hansen
så dig i TV
sort hvid
sur i skralden du
fandt dig ikke
i pis eller
det gjorde du måske
alligevel du
trak dig i hvert fald
tilbage fra
scenen fra
alle de uselvstændige
medløberes anklager
deres aggressivt manifesterede
misundelse tolkede du som
aggressivt manifesteret misundelse en
udmærket tolkning
Thorkild Hansen
Tho-Tho-Tho
Thorkild Hansen
den danske ener har
det aldrig nemt nej
der er sådan noget
som kærlighed der
også behøves
sådan noget som
synlighed i det mindste
at blive bekræftet i
at man eksisterer
Thorkild Hansen
Tho-Tho-Tho
Thorkild Hansen
døde du mere bitter
end du lod konen vide
var du bare endnu mere
den gentleman du så
ud til at være den
opretstående figur den
karakter der ikke
er plads til aldrig
er plads til
i danskernes sociale
udligningspsykose
Thorkild Hansen
Tho-Tho-Tho
Thorkild Hansen
der er stadig ikke et sted
til din type under
den mentale og
følelsesmæssige damptromle
dette lands beboere
udgør for hinanden for
altid fladheden
som uerkendt ideal for
altid dyb tragik når
skæbnen sin enorme
størrelse til trods
forbliver formørket
Thorkild Hansen
Tho-Tho-Tho
Thorkild Hansen
men du gav
eventyret i historien gjorde
et kompetent og behjertet
forsøg på at servere
virkeligheden bag
det glemte Danmark for
første gang på
dansk en prosa af
klart koldt kildevand i
levende billeder de
store bevægelser de
store påstande der
er alfa omega for
åndens vækkelse for
den reale refleksion
over positionen
i verden en vital
hovedhjørnesten hvis
litteratur skal være
andet end blot
narcissistisk brakvand i
den døde sorte mose der er
kedsomhedens eget
tempel der er
kedsomhedens eget
hjemland der er
landet her
der bare er
og er
og er
Thorkild Hansen
Tho-Tho-Tho
Thorkild Hansen
- - -
Serviceminded
- - -
give jer hvad I vil
have:
Hermed en kæmpestor, fed, velbarbaret
og solbrun pornopik der aldrig
giver op. Du behøver ikke
længere skamme dig over at
drømme om den, for nu
er den din. Du kan
beholde den. Tage den med
hjem. Lægge den frem på
skænken eller hænge den som
et trofæ, så ingen der
i fremtiden besøger dig,
kan tage fejl af din
intention om at de skal
se den og beundre dens
venesprængte overflade, dens æggende, iboende
potentiale, etc.
Ok? Godt. Men der skal
også være lidt til kvinderne:
Det er synd for dig.
Folk forstår dig ikke. Du
har fortjent bedre. Du er
meget mere værd, end dine
medmennesker er i stand til
at opfatte, med deres begrænsede
evner. Du er meget, meget
smuk og tiltrækkende. En sand
gudinde. Du har fuldt ud
ret til at realisere dig
selv, for du er fyldt
med uudnyttet genialitet og skaberevne,
som det ville være en
stor skam at lade gå
til spilde. Du skal ikke
længere lade alle de misundelige,
smålige og små mennesker stå
i vejen for din udfoldelse.
Merci, fordi du er til.
- - -
Håndværk
- - - ( o ) - - -
almindeligheden breder sig uden gift
i de pudsede stuer og
vor helt falder på plads
under en blød skæbnes diktat
mens de øverste lag af
træet behandles som havde det
stadig rødder i skoven det
indtil for ganske nylig var
en svajende, ubemærket del af
almindeligheden breder sig uden gift
i de pudsede stuer og
vor helt falder på plads
under en blød skæbnes diktat
mens de øverste lag af
træet behandles som havde det
stadig rødder i skoven det
indtil for ganske nylig var
en svajende, ubemærket del af
Moderne Logik
- - -
fredag er lig med lyst
fredag er lig
fredag er lystige lig
fredag er ligets lyst
lystige er fredagens lig
lyst er lig med fredag
lig er fredags lyst
lystige lig
er fredag
er liglystne
er lig
med fredag
altså er fredag
et lystigt lig
- - -
fredag er lig med lyst
fredag er lig
fredag er lystige lig
fredag er ligets lyst
lystige er fredagens lig
lyst er lig med fredag
lig er fredags lyst
lystige lig
er fredag
er liglystne
er lig
med fredag
altså er fredag
et lystigt lig
- - -
r e v i t a l
- - - -
hun går med bare tæer
græsset vugger spidserne
duggen prikker hendes hud
det er endnu morgen
lyset trækker farven ud
somme tider kan man se
noget er sket men
knoglerne bliver
under jorden i dag
vi holdt så meget af jer
landets pragt var vores pragt
I så det ikke, vi så det ikke
uden hinanden uden os
er der intet i disse landskaber
i disse byer hvis tårne
står dunkle hen ringer hult
over en enighed der ikke
længere betyder noget for nogen
skulle have sagt det højt
mens tid var
tiden er en tynd fernis
læger ingen sår
slet ikke de usynlige der
bæres ud af salonernes
stumme spøgelser
hvileløst planter de tårer
i dygtighedens lukkede bog
skulle ikke have taget hendes hår
hendes klæder
de få
der var hendes
skulle ikke have tømt hendes øjne
skulle ikke have fyldt landet med det
der ikke tåler solen
skulle ikke have gjort det
men det er gjort
det er gjort
- - - -
Sensimilla Fellatio: Had og Golf
- Arbejdsdesinner og noter til den uskrevne roman ’Sensimilla Felltio: Had og Golf
1)
Du må ikke-nikke aldrig lade nogen eller noget sige hvad du mener, med mindre det kan lade sig gøre at indeholde det du mener, i en konstruktion bestående af en mand, en kvinde, et hus og et barn, samt måske en gennemsnitlig hund, et tilfældigt sted i landet, hvor der måske, måske ikke, er mulighed for fjernvarme.
2)
Du må ikke betinge dig af udsigten fra deres stuevindue, ej heller omtale af den bil de kører i, ligesom du ikke må udvise unødig detaljeindsigt i deres fjernsynsapparat, eller for den sags skyld andre elektroniske aggregater, hverken når disse er slukkede, eller når de er tændte.
3)
Her er det naturligvis underforstået og sagen ganske implicit, at du ikke heller på nogen måde må nævne denne lille menneskegruppes indkomst-og uddannelsesforhold, i dét disse kedsomme omstændigheder, bør være tydelige gennem knæfaldet for, og den skinkehåndede optegnelse af, de velkendte, ny-klassiske, danske litteraturklichékoder om materialismens destruktion af menneskesjælen og en tom tankstation og tra-la-la.
4)
Du skal sige det, med en seksuelt udhungret midaldrendes mands evne for beskrivelse af hendes evne, til envejstilfredsstillelse af mandens kønsdrift.
5)
Mandens kønsdrift skal naturligvis, skik følge, eller Politikenanmelder fly, bog ende ulæst og ikke-distribueret til makulering og almen spot, være det eneste centrale, farlige og potentielt destruktive, for vort i forvejen gennemført kedelige set-up.
6)
Du skal vise, hvordan hun forhindrer ham i at gå fra sig selv, gå fra hende, gå i spåner, gå i opløsning, gå i Brugsen, ved hjælp af frivillig dygtiggørelse udi dybhalsningens ældgamle og universelt parforholdsfrelsende udglatningsmekanisme.
7)
Du må altså gøre det helt klart, at hun ikke bare må udvikle legendarisk mesterlighed for opbyggelsen, tilbedelsen og den før-ligestillede veneration af vor mands prægtigt gennemsnitlige organ, men sluge, sluge det hele, og gøre dette, med et professionelt glinsende smil, der ikke vækker vor mands mistanke om hverken kvalme eller hemmelig udspytning, i litteraturens tjeneste.
8)
Du må vise læseren at hun, ligesom hendes medsøstre i samtidsromanbranchen, er villig til at gøre rigtig meget, for at gøre det nemmere for sig selv.
9)
F.eks kan det være en fordel at lade hende affodre ham med meget lidt aromatiske og stærkt krydrede fødevarer, således at smagen i hvert fald ikke er det, der får hende til at knække sig.
10)
Er det volumen der er hendes problem, må det på det kraftigste frarådes at give ham æg, og andre stærkt proteinholdige varer. Naturlige afrodisiaka som løg, hvidløg, asparges, østers etc, er naturligvis helt udelukket.
Min Sommerferie
minder lidt
om 2007
det år
regnen kom
regnen
med sit eget
diktat
om hi
og radiatorvarme
men også
den regn vejret
ikke magter
- - -
en enkelt aften
ude skulle mægle
mellem vinen
og dens ven
ikke altid nemt
at holde balancen
mellem liv
og død
valgte
at tage
begges parti
- - -
ellers mest
maling
fugtbalancer
man kan styre
ved fornuftens hjælp
3 ugers tørretid
til sidst
en tur til Thy
nok bedre at være
ude i det
end ude af den
om 2007
det år
regnen kom
regnen
med sit eget
diktat
om hi
og radiatorvarme
men også
den regn vejret
ikke magter
- - -
en enkelt aften
ude skulle mægle
mellem vinen
og dens ven
ikke altid nemt
at holde balancen
mellem liv
og død
valgte
at tage
begges parti
- - -
ellers mest
maling
fugtbalancer
man kan styre
ved fornuftens hjælp
3 ugers tørretid
til sidst
en tur til Thy
nok bedre at være
ude i det
end ude af den
Abonner på:
Opslag (Atom)