- - - -
hun går med bare tæer
græsset vugger spidserne
duggen prikker hendes hud
det er endnu morgen
lyset trækker farven ud
somme tider kan man se
noget er sket men
knoglerne bliver
under jorden i dag
vi holdt så meget af jer
landets pragt var vores pragt
I så det ikke, vi så det ikke
uden hinanden uden os
er der intet i disse landskaber
i disse byer hvis tårne
står dunkle hen ringer hult
over en enighed der ikke
længere betyder noget for nogen
skulle have sagt det højt
mens tid var
tiden er en tynd fernis
læger ingen sår
slet ikke de usynlige der
bæres ud af salonernes
stumme spøgelser
hvileløst planter de tårer
i dygtighedens lukkede bog
skulle ikke have taget hendes hår
hendes klæder
de få
der var hendes
skulle ikke have tømt hendes øjne
skulle ikke have fyldt landet med det
der ikke tåler solen
skulle ikke have gjort det
men det er gjort
det er gjort
- - - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar