- - -
Sommerens sidste dage løber langsomt ud.
Langt forude, på vejen jeg vandrer ad, rører mine øjne solens bakke.
Jeg forstås af det, jeg ikke kan forstås af, dets indre lys tager mig.
-
På denne afstand lader det mig op,
det gør mig til det jeg allerede er
om så jeg aldrig når det.
-
Snart bærer bevægelsen mig videre,
den svarer min egen bølge, mens alt hvad jeg mærker
er vinden mod mit ansigt.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar