Jeg er den tunge bevægelse mod at afveje og distingvere i lethed.
Jeg er den hårdt tilkæmpede indsigt, renselsen og målet i mig selv.
Jeg er krigen der sorterer alt fra der ikke betyder nok, ikke betyder noget.
Jeg savner så hårdt at stenene knækker i væggene, når jeg kigger på dem.
Jeg bryder igennem nu, igennem alt, men jeg sigter nådigt på ingen og intet.
Jeg er min kærligheds glødende dragehale og mit syn er ren, klar ild.
Jeg er festen vi holdt i nat, vores svedende kroppe og ekstasens bølgegang.
Jeg er morgenens gyldne genstart, hukommelsens håb og kaffens nulpunkt.
Jeg er hvad der synger mig gennem nætterne og danser mig gennem dagene.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar