FLAGRVM XLIV

- - - 







På den anden side, ligger vi trygt i de ny elysiske enge og kigger mod himlene, mens vores hænder hviler i hinanden. Vi smiler, siger ikke meget, fordi vi ved, at vi har været hele rejsen værd, fordi vi ved, at hvad vi har gjort, er det rette. 

Bag drømmen ligger det, der overgår drømmen selv, en flamingofarvet realitet. Nu, er der nødvendighedernes arbejder, der opfyldte og dagligt nærede ved fortællingerne fra kærlighedens brede port, forbliver lette og udenfor tyngdens greb; i skabelsesmytens skær er de æggende.

I midten af vores bløde maver spirer snart efterårs og vinters blomster frem, og deres fine, men dog så stærke blades kys, varmer langsomt de indre tiders vande, samler dem om sig i sløve hvirvler, siger 'se, vi er virkelige', og nye guder fødes af panderne på os, mens vi ser det ske.

Udenfor tid, men netop derfor i centrum af den, er vi hvad gudebørnene sukker efter og trænger til, hvad de strækker sig under roen af, og bader deres fuldvoksne, lysende lemmer i, for kun de kan se hvad kærlighed er, uden at blændes ved synet. 








- - - 

Send en kommentar