FLAGRVM VIII

- - -







du skal ikke regne med at det ikke bliver bedre af sig selv næste år
du skal ikke overhovedet gøre noget for at det bliver bedre næste år
du skal ikke tænke på at tænke på din næste næste år
du skal ikke rejse dig fra skærmen og rydde dit bord næste år
du skal ikke gå ud i irlen og gøre den forskel du trænger næste år
du skal ikke være den gode nyhed andre kan læse om næste år
du skal ikke gøre noget som helst for nogen som helst næste år 
du skal ikke røre en finger for det kommer ad sig selv næste år
du skal ikke tænke på nogen for det er din tur til at blive tænkt på næste år 
du skal ikke prøve på at være en bedre udgave af dig selv næste år 

du skal elske næste år
du skal elske dig igennem næste år  
du skal elske dig igennem de andre næste år 
du skal elske de andre igennem dig næste år  
du skal elske dig væk i de andres billeder af dig næste år 
du skal elske hele natten lang og ud på morgenen næste år 
du skal elske bageren, brødet og melet næste år 
du skal elske bøddelen, øksen og hugget næste år 
du skal elske den jord du elskende betræder elskende næste år 
du skal elske til du kaster op for bare at elske noget mere næste år  

du skal løbe en tur næste år 
du skal løbe, hoppe og springe hele næste år 
du skal løbe under vandet næste år 
du skal løbe op ad de højeste bygninger næste år 
du skal løbe på flyenes vinger næste år 
du skal løbe i kogende lava næste år 
du skal løbe henover tusinder knogler næste år 
du skal løbe til du indhenter din egen røv næste år 
du skal løbe til du står med din egen røv i hænderne næste år 
du skal løbe til du ikke elsker andet end din egen røv næste år  







- - - 




Ingen kommentarer: