ja
jeg tror
jeg elsker
nej
jeg ved
jeg elsker
for første gang
siden jeg
ved ikke
tør jeg
indrømme
det hele
uden frygt for
det hele
det hele
bliver taget
fra mig
fra mig
igen
så snart
det opdages
det opdages
jeg elsker
igennem
knuser skallen
knuser skallen
på neurosens
sorte frø
- -
den skidne
barndom
- -
den skidne
barndom
uden ende
ender aldrig
det ved jeg
i bjergene
det ved jeg
på stranden
men det
gør jeg
ligesom de
der var dens
årsag
- - -
1 kommentar:
Den ærlighed, jeg læser, også i det, jeg ikke læser - her - er utrolig fin. Jeg finder den meget, meget fin.
Send en kommentar