- - -
Kolde tomter, huller i lyset, som om
naturen selv, ikke har sovet i nat.
Hænger man i juli, er de dybere.
Under høstens jernmåne, det tunge vinterbud,
står vi tydeligt frem i granernes relief.
Ser så hinanden grave glædens forråd ned, i
mulden fed, endnu så blød af tavse vækster,
mens vores fingre dirrer i hvid forventning
om årets og stenkisternes skurrende låg.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar