- - -
Der skal undskyldes. Det er vist nok stadig på mode at undskylde. Der skal undskyldes for at det ikke er lykkedes mig at blive en kontakt, der giver dig prestige, elektronisk kapital og tyk succesfornemmelse at have på din liste.
Jeg har gjort det her i syv vintre og syv somre. Jeg har øvet mig i at udtrykke mig på dansk i en sådan grad, at jeg sommetider vågner om natten og ikke længere forstår sproget. Så ligger jeg der og venter på fuglene.
Ikke at det ikke ellers har ført til noget, med al den øvelse. Jeg har blandt andet lært at snakke om mig selv i ophøjet tredjeperson, med gratis drink i hånden, og forstået at de, der vogter porten mellem papir og glemsel, er firmafacader, ansigter af indtægt, der ikke aner deres levende råd, når de udsættes for noget de ikke har set før, og derfor gør som mennesker flest, når det sker: de afviser stejlt, formanende, belærende, og fortæller dig derpå, mellem hårde linjer, at det for deres mentale velbefindendes skyld, er bedst, at du skriver noget de kender i forvejen, noget de ikke trænger læse for at kunne vurdere kvaliteten af, og som derfor ikke volder dem problemer at forkaste. Den dur og dét, der er værre. Meget værre.
Men nok om det og dem. Andre og bedre skribenter end jeg, har allerede skrevet hele og endda kloge bøger om afslagets anatomi, og det er ganske uklogt at bruge unødig tid, på mennesker man ikke bryder sig om, så jeg holder nu, stikker piben ind. Ikke mere uværdig skraben for, og banken på, den tunge, lukkede dør, fra min side. Jeg kender nu, som landets fremmeste journalister tilsyneladende også gør det, min Besøgelsestid, Fremadrettet.
Jeg takker for minutterne, og måske endda timerne, jeg har taget fra dig der læser, og håber inderligt, at du indimellem har haft glæde af læsningen, der tåler sammenligning med den glæde jeg til tider har oplevet, når jeg syntes at den ene eller anden tekst lykkes over forventning, eller når jeg sjældne gange syntes, at det er lykkedes mig at sige nøjagtig det jeg gerne ville, på nøjagtig den måde jeg gerne ville. Hvis det skete og hvis det var, var vi noget sammen, en ting i verden, os to, lige der, da vi lykkedes, på tværs af brugergrænseflade, farverum og opdateringshastighed.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar