- - -
det
der passerede
igennem dig
var mestendels
dit liv
vinden, vennen,
var nådig, tog ikke
det hele med
der er rester
og frister, stakkede,
opfyldte af modnet
vokabular
muligheden
af et kærlighedens
værk, en gravsten værd
at bladre i
der er blikket ned
i andres fugtige begyndelser,
vampyrisk, liderligt,
håbløst
men også dette
at kunne sidde på
sin egen pind
og sige tillykke
fiksere sig i spejlet,
sige 'godt gået'
du ødelagde ikke alt
for alle og enhver
fejlede ikke
i halvt så mange
forehavender
som du kunne
kysse brikkerne,
hviske, du gjorde det
i alle fald
bedre
end du selv turde
have troet på
da du endnu
var stram i huden,
fjern i galakseblikket
og mere end fuld af skræk
ved udsigten over
dit livs tomme
spilleplade
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar