Nyt fra Distrikts-ironien:
'Forfaldstænkning' er et meget klart symptom,på fremskredent åndeligt forfald; at sproget forandrer sig, er inherent i sprogets vidunderlige Fuck Dig-natur, over tid. Når man forholder sig visse flygtige,og ikke særligt klart formulerede idealer om hvordan det skal se ud og lyde, og SKAL blive ved med at se ud og lyde, for at man kan holde fast i det med fedtede, hvide gammelmandsfingre, gør man oprør mod sproget selv, og ikke, som det gang på gang anføres, mod forskellige 'kulturfjender', og man er derfor på forhånd dømt til at indtage en dyb og mørk enehule, midt i permaobskurantismens hovedkløende mumlebjerg.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar