POLAR XIX

- - -







Frosten gik ikke af jorden det år, 

selv fuglene, kom stumme tilbage,  
mens vinters soldater ligeså tavst,  
med tungeste hænder, alt liv plaged'.   

Frosten gik ikke af jorden det år, 
vandt for sig vinden, dens smertende ven,    
landets liggrå skær et varsel var da, 
bryd dog op, drag bort, kom aldrig igen.  






- - -



Send en kommentar