POLAR X

- - - 







Mennesket, det ny, er blevet en hyler, 
døgnåbent, psykologisk blindt, ligeglad, 
hvorfor, hvem ved, ikke mig.  

Alle sidder med øjnenes røde sfærer
rettet ind imod den lille, foranderlige flade, 
tørre æbler, ømme led, ikke blinke.

Man kunne jo gøre noget andet, er
jeg sikker på at det tænker, mennesket.
Man kunne. Tænker det, tænker det.

Jeg kan godt holde op hvis jeg vil. Sagtens, 
jeg vil bare ikke, ikke lige nu, tænker det, 
jeg bestemmer selv, jeg bestemmer. Jeg. 

Interaktion. Nej, illusion om interaktion. Jeg er social. 
Nej, jeg er tekst. Social tekst, jærtegn, sorte symboler.
Har altid været sky. Ikke noget problem nu, ikke nu. 

Her kan man være hvad man vil, her kan man foregive 
hvad man vil, hvornår man vil, hvordan man vil. Her er man fri,
for friheden ligger i løgnen der ikke kan afsløres, ikke sandt. 

Her er alle litteratur, og alle er forfattere til deres litteratur, og 
nu fanger bordet, for på bordet ligger hvad du har bragt til det, 
og hvad du har bragt til det, er dit talent som forfatter.   

Den ny rimelighed må ligge i at anmelde dit liv, råt for usødet
give dig den brutale kritik, der kan bringe dig ud af illusionen 
om det skabtes værdi, kan åbne dine øjne for bedraget, trivialiteten. 

Den ny rimelighed må ligge i at skille dig ad, for du er teksten, 
du i døgndrift skriver dig ud og ind i, uden tanke for andet end 
retten, trykket, behovet for at printe dig selv over hele nettet.    

Nykritik, en ny kritik, der betyder noget andet, end den gjorde før
sidste vers, er en art retfærd, en del af den ny rimelighed, for du er 
hvad du skriver, nøjagtig hvad du skriver, og du skriver hele tiden. 

Hele tiden, er du nøjagtig hvad du skriver, men jeg læser dig, jeg 
gennemskuer dig, du indfanges, fastholdes, beskrives i centrum af mit søgelys:  
som flugtfisk, stjernesøjle, gennembores du af at mit kvanteblik, alt er spyd.  

For blikket er bevidsthedens egen kilde, flyder fra hvor som helst, ikke frossen, 
ved jeg modsat dig, vi er i det sammen, men du må ikke frygte, ikke frygte nu, du skal 
nyde det så længe vi varer, for dette er mødet, dette er mødet, det eneste vi får.    







- - - 



Ingen kommentarer: