VALHAL

- - - 







den samme hvide sal 
altid den samme hvide sal 

altid disse travle små damer 
der stiller an 
i det tilstødende rum 

altid gæsten 
der ankommer 
før alle andre 

ankommer til 
det samme bord 
i det samme hjørne 

genkender stolen 
der er hans egen 
den eneste der er 

mens bordenes antal 
som deres længde 
er uden for rækkevidde   

tager han plads
venter som sidst 
venter som ventet 

til dørene åbnes  
den ene kantine 
viger pladsen 
for den anden 

til øjeblikket hvor  
det virker som om 

det hele ikke 
er en gentagelse 

kalder det 
uden at bevæge læberne 
appetit 

kalder det
uden at bevæge læberne 
sultens sol  

sætter som altid 
uden at vide det 

tænderne 
dybt i dét

der på samme tid 
sender ham ud 
og ind 

der på samme tid 
sender ham her 
og der 

sætter som altid 
uden at vide det 

selve bevægelsen  
i gang 

der på samme tid 
er jægerens pil 
i tavs flugt  

der på samme tid 
er hjortens blik 
når bladskud

der på samme tid 
er begges blod 
hvis varme fald    

skriver 
vi var her  
i verdens sne







- - -