- - -
Afrandomiseret andenshåndsopklipning,
er Manden, umulig, men fra nu af faktisk,
er Manden, umulig, men fra nu af faktisk,
som humanistisk matematik.
Sagen II:
Manden udspyr højt kvalificeret vrøvl og nonsens,
Sagen III:
Mandens bevidsthed er retfærdighed.
Manden er skrigende, trefødt.
Det endimensionelt gammelsmukke,
Manden er Stjernebabyen,
Manden er epi-ligningen,
X er Manden på begge sider af sit eget lighedstegn.
X er Manden på begge sider af sig selv.
X er Manden er X.
eller interessante ny menings-og betydningsdannelser.
Manden er, som altid, helt afhængig
af personen der læser, af personen,
der tror på genkendelse, af personen,
der fylder sin bevidstheds frosthuller ud,
med egne vrangforestillinger, når Manden siger:
I find the beautiful broad spectrum pain of longing to
I find the beautiful broad spectrum pain of longing to
be the strongest most positive force in my private universe
and as such I only feed it well-prepared as ifs,
cunningly planned near misses and golden bucketloads of
the-one-that-got-aways: I never much cared for neither
barrelfish nor hungry halos, you see.
Eller:
And now: A history of futures past. Simulacrastination we call it.
Eller:
And now: A history of futures past. Simulacrastination we call it.
Sagen III:
Mandens bevidsthed er retfærdighed.
Manden er skrigende, trefødt.
Manden er et prismatisk mentalobjekt.
Manden er midlertidig.
Manden er i kraft af i sin ustabile er-hed, Manden.
Sagen IV:
Det endimensionelt gammelsmukke,
men mangesynede øjeblik af kakofonisk raptus,
lige før De Andre kommer med det store net,
og fremtiden udelukkende består af hvide bomuldsdragter,
selektioner af sedativer, brunsæbelugtende grå linoleumsgulve
og forloren hare med opbagt sovs, er alt, er det hele,
for Manden elsker kartofler.
Sagen V:
Manden er Stjernebabyen,
med det hysterisk røde fjæs.
Sagen VI:
Manden er den planetariske grådighed,
der med munden, som er hans eneste seende organ,
erkender.
Sagen VII:
Manden er munden der erkender,
Manden er munden der erkender,
at vokseværket er det eneste værk,
der er værd at virke, knirke og pirke under,
der er værd at virke, knirke og pirke under,
nu hvor slutning og ophør alligevel er så banale
og fortærskede partikler, så svimlende bløde,
i den autohumane kunsts udstødningsgasser.
Sagen VIII:
Manden er ligningen, der løser sig selv,
når ingen kigger.
Sagen IX:
Manden er epi-ligningen,
skrevet med celler,
beboet af ubevægede bevægere,
der i deres gennemsigtige huse
prøver at gemme sig for deres naboer,
selvom de i alt andet end placering,
er identiske.
Sagen X:
X er Manden på begge sider af sit eget lighedstegn.
X er Manden på begge sider af sig selv.
X er Manden er X.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar