Det er kommet videre, med flyvningen. Nu har jeg fået kontrol med mine styrefjer, på spidserne af vingerne, blændende, hvide glimt. Min fryd ved disses ibrugtagelse, sammenholdt med hele oplevelsen af, at kunne udnytte vinden fuldt ud, er ganske enkelt elektrificerende: Jeg tager tilløb, sætter af, og giver med et par kraftige slag efter, for ørnens perspektiv.
-
På den
anden side, den højre nedad, faldt visse dele af min skolegang
i barndommen sammen med min skolegang i ungdommen, nærmere
bestemt den, jeg oplevede i USA.
Her sad
jeg i et velkendt undervisningslokale, med en skumplastbakke fyldt
med mad, da
læreren, den samme matematiklærer jeg adskillige gange har
gestaltet mig, men
aldrig set, venligt bad mig fortrække, og indtage min mad i 'hallen', hvilket
jeg uden videre gjorde.
Her sad
jeg på gulvet, med et af disse legetøjsborde i træ, til børn, foran mig, og så, mens jeg
spiste min mad, tegnefilm på det fjernsyn, der alligevel stod tændt, modsat
mig, blå linoleumsglimt,
i den brede gang.
En mand,
måske en lærer, kom forbi og fortalte mig, at det var for galt at jeg sad der, og tillige
spild af strøm, og ku' jeg så se at komme udenfor, hvor jeg hørte til. Jeg
vendte aldrig tilbage.
Senere samme morgen, fangede jeg i vågen min egen
grundlugt, for første gang, i mange år; salt,
fyrretræ, papir, svag tobak, solhud og mand over
tid.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar