Stiger de af den, som små lysende æg
født både i og uden for sammenhæng.
Stiger de af rækken
der udgør den meningens bro
frygtsomme folk betræder,
som var den sikker havn,
i nathavets foranderlige spejlsal.
Da lad dem.
Lad dem stige under dit blik, for det er her idéerne
frit vælger forklædning, opfører de
herligste teaterspil,
for de der ser dem med kærlighed.
Og nu er de fire starter, fire begyndelser,
fire scenarier, alle mere interessante end det meste,
for den bevidsthed der endnu er lige seende,
på begge sider af drømmenes Janusport,
som er kendetegnet ved at eksistere,
selvom alt igennem den, kan passere:
Her er jeg ikke, men levende.
Her er jeg ikke, men levende.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar