- - -
og så var der
den om manden der
ikke fejlede noget men
konstant lod sig indlægge
på alverdens skønne bordeller
for at blive som skyggerne af alle
sig selv på væggene bag de blide røde sejl
der endnu som lava løb ud i lystens runde labyrint
og så var der
den om manden der
fejlede alt men blev hjemme
fordi sygdommene var ham stakke
af sagsmapper og bunker af ubesvarede
breve fra udelukkende afgørende instanser
skæbnesvangre papirfugle i skrigende flok over
hans evige efterårs vindblæste hoved en fjeret storm
og så var der
den om manden der
skammede sig hver gang
han havde fundet noget morsomt
idet det at grine uden han vidste hvorfor
fyldte ham med en sorg så stor at alt andet
mistede sin betydning hver gang han gik på scenen
og så var der den om
manden der bare gerne ville
være ufødt hvilket var usandt for
det han i virkeligheden ville men ikke
var i stand til at indrømme for sig selv var
at blive en del af en kreds af mennesker hvis
adfærd udklædning og udgydelser han slet ikke
havde andet end foragt og syrlig afvisning til overs for
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar