ANSØGNINGSVEJLEDNING

- - -







jeg gik i skole
ja jeg gjorde

jeg ved godt 
jeg ikke har
den der 
troværdige lyd

af en snakkende person

som er uddannet
i andres tanker

men alligevel
gik jeg i skole
med vilje

altid interesseret
i at komme ud

og væk
fra andres tanker

før de kunne nå 
at blive noget 
jeg kunne kalde 
mine tanker


 - - - 


et udvalg af mine monografier:

Lykke gennem ydmygelse af andre: Opdagelsen af det glamourøse, missink link, samfund er gjort af.   

Vatikanstatens rige undervandsliv. 

Amerikansk regeringsstruktur i det 11. århundrede

Ejakulationsfalskneri blandt unge, metroseksuelle mænd.

Junkfood diæten: Den dårlige ernæringsrevolutions gavnlige effekt på verdensøkonomien.

De komparative helbredsgevinster ved kæderygning.

Mangel på talent, som socio-relationel prestigefaktor.

Døden som slutningen af livet, i den katolske tro.

Penges værdi i den neolitiske periode.

Mellemkønslig sværvægtsnedladenhed, som globalt fremtidsfænomen. 

En ganske kort oversigt over den muslimske ikonografis historie.

Kvinders ret til at udøve heksekunst, under den spanske inkvisition.


 - - - 


håber at høre fra Dem snart
da jeg ønsker at tjene en formue
til mig selv
og Deres firma

således at jeg kan købe en stor, rasende bil
og et nyt sæt bryster

så andre kan se på mig 
og tænke at jeg 
er det perfekte billede
på lykke
og dø
tænkende

at hvis bare de 
havde arbejdet
så hårdt som mig

ville de også have haft
en chance for at blive 
perfekte billeder på lykke
i andre menneskers øjne








- - -

Ingen kommentarer: