RANDERS AWAY

- - -







Jordbanken er spækket med
udspilede rødhvide trøjer,
korroderede cementspærrer.

Forventningen opbygges a là
stammens saturnalia,
øllet drikkes ikke sluges,
glubskhed af en tidligere
verden genoptages og

se! nu kommer byens bedste,
stolte i hjerterne under eksplosion
af heltespejlingens lånte fjer
råber vi med, for sejr,

for hele den forhadte bys
genoprettede ære, kastes
papirstrimlede palmeblade
ud over de tapre krigere,
der ser os,

synker stolthedens halsklumper,
føler deres hjerter svulme,
vinker høvisk, royalt, ud

mod den totale masse af vi,
ét minut fra ekstasens udløsning,
og Kampen,

den vigtigste i dag,
sættes i gang med et metallisk pift
fra den højeste dommers redskab.







- - -

Ingen kommentarer: