mennesker I (verbaltriptych)

 - - -





du er en ung sort kvinde,
du har farvede kapsler i håret,
du smiler, har hovedet på skrå,
du bruger hvad du kan få fingrene i til at få mere,
du er et menneske





 - - -





lidt efter, sneen,
tæt ved bræen,
skal mod nord,
hytte fuld af folk
ude som inde taler
med flere om det
der sker i morgen,
nogle går mod syd,
men først er der aften,
venskab, lår søger lår
under tæppet, for hun
der ikke kender mit navn
er varm, vil mig uden videre,
er vi de eneste mennesker
på jorden for en nat,
siger vi ikke noget,
hvisker tak





- - -





du er en bleg ung mand
du skal, for landet siger det,
du er så ung at du er i tvivl
er nøjagtig hvad landet der siger det
har brug for, ellers ville du sikkert ikke
være med til at gøre det du gør på
fremmed grund, under en fremmed sol
ser du dine hænder gøre alt det
du aldrig glemmer du
næsten ikke nu, selvom noget
græder bag maskinens brøl





 - - -