s p e e d

der trykkes noget ind
 
   intet i denne verden 
   kan få mig til
   at lade være
 
bortset måske 
fra døden
 
men ellers er der intet 
i denne verden 
 
der kan få mig til 
at undlade at kommentere 
det liv 
 
der i stadigt
højere tempo løber fra
mine øjne ned
 
i erindringens
tvivlsomme indsø
 
   indeholder blandt andet 
   salt vand og sure pytter
   men også kalkfrit klarsyn
   på rolige dage endda glædesbobler

der trykkes noget ind

  intet i denne verden
  kan få mig til 
  at lade være 
 
bortset måske 
fra døden
 
men ellers er der intet 
i denne verden 
 
der kan få mig til 
at undlade at kommentere 
det liv 

der med stadigt
stigende hastværk
føres ud

af cellerne og ind 
i andre for hvad
det er værd