slotsnat

 - - -




mosen er tørret ud, nu

tømt, væden koncentreret i en

skikkelse, der spiller fløjte på

bredden, dufter af græs som

sidst, for firs år siden,

smiler, af alt det mennesker

spiser gift for at leve

med, sidder nu kun inde

med præcis hvad er tilfældet,

er glæden selv, under alle

vejrlig, våger, som en anden

sol, over mark, strand og skov   

 - - - 

i kongeværelset

hvor jeg fandt dig

var gulvene tynde

fine plader af sten

der varsomt betrådtes

før udsigten og tøjet

blev glemt

 - - -

nu en anden end han

der gik ind ad døren

med krop på, men fint

nok, ingen alarm, for der

var to andre klart udtrykte

figurer, vitale, fysiske variationer af

af entiteten der ser dette;

de mundhuggedes om den plads

i sengen noget alligevel vidste

rettelig tilhørte han, hvis synspunkt

endnu står og ser dette,

lydløst grinende af hele det

tåbelige optrin, mens der alligevel

fornemmes noget mere, noget af

konsekvens, måske en, hvis farlighed  

sejler forbi den tredjes syn,

under uforståelige sejl, røde sejl




 - - -