Faldtid II

 - - -



med blege hænder
kridtes efteråret
fast på kalenderens
våde tavle

alt hvad gøres
fra nu af lugter
af jord indtil frosten
spærrer vandet inde

høstmånens komme
er en fest i fortiden

kan høre deres
viser samt udbrud af
latter under mudderet
i bakkerne

vandet gør dem
utydelige som sange
under vand utydelige
som årstiderne

september selv
dog stadig erindret

ved lydene der
ringer glasklart ind
fra fjerne tiders
høje himle


 - - -

Ingen kommentarer: