l a n d g a n g

venstre halvdel
melder klart skib
det knirkende træmonster
et rasende mylder
af stålsatte mænd
i rå overlevelse
vokser kranierne bagud
øjnene smalnes
under kampskær

kuling nu fra øst
blodet hurtigere
end nogensinde
før det første dybe brag
splintrer luften
som livets egen forløsning

landsat nu fri
af røde egegulve
findes græs
gyngende grund
gudefri under
min kommandos drabelige jernfødder
kvases forårs blomster
i nærbillede
af eksploderende stilke

ses nu skibe opslæbte på vold
ligger bag
vor linje
da afvente vi
i tavshed
musketterne knuget
bag hvide knoer
ligger
i endeløs række
alle med øjne
låste på husene
målet
mod vandets klare
front blå kommer
et sølvsignal nu
ilden
underkaster sig
igen himlen
som torden

ser snart
vi falder
som dug
for sydende sol
beordrer baghold
med økse
alt skarpt draget
i hænde
lister da om banken
rundt til solen
står ret af vor ryg
i fjendens øje

på fredens side
en sti
iblandt sten
og roser røde
vi finde

bløde hænder
uden fortryd
beskytte de børn
den evigt
forpligtede kvinde

de rynkede
gamlinges skræk
en lyst at skue
et kys
fra rædslens tinde

de blottede barmes
dirrende hud
trygler videre liv
bag blodets mareridt
at vinde

da drages snapt våben
for bekymring deres
samt sorger alle
nådigt
at bringe
til ende

Ingen kommentarer: