han begynder
at forælde hende
med hans snak
en tågeform
af velsunkne skibe
før tid en skrumpen
af huden klemmer
selvet ud af hendes fine
romerske næse
der hvor gærdet
har lagt sig for vinden
letter han ben men
falder alligevel hele
vejen ind i hendes
pergamentarme
imens kigger
hele bygningen med
over skulderen på
hvad godt er skutter sig
i hele sit grundmurede
udgangspunkt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar