...
vender pausen
fra blik til indre
horisont et
baggrundsspor af
lykkeligt tabte veje
ser
tidligfirsernes
eyelinerpapegøjer i
egentlighedens øjne
livsknuste æggeblommebørn
med halvfjersernes færdigbyggede
tryghedskabeloner hængende ud
af de skrigende halse
deres pupiller
er endnu stille
store helt sorte
af frygt for lyset
livet stadig
mere
eller mindre
frivilligt lagt
i hænderne
på kræfter
der ikke var
eller er
værd
at bruge
liv på
....
godt
der også var
mønsterbrydere
som Jac
der ganske givet
var for fuld
til at lade sig
medrive
nedrive
af al den monotone
endda villede
kærlighedsmangel
maskeret som gadesmart
kynisme
Ingen kommentarer:
Send en kommentar