for hvem
hvis ikke
dig og dig
alene gik
du uden
nogens
hånd i
hånd
hjem
fra byens
røde skær
dens gule
tårer fra
fad til
din kolde
ensomme
seng
er noget
der skaber
karakter
- - (o) - -
den eneste
forstand du
ikke var alene
i var den
hvor du vidste
tusinder andre var
ligeså ulykkeligt
uegnede som dig
men det
vidste du
ikke
dengang
ikke
engang
ikke
eksisterende
fællesskaber
kunne du
få adgang til
er noget
der
skaber
karakter
- - (o) - -
jeg savner
dig endnu
lige så
stærkt
på
nogle dage
som
dengang
du gjorde
mig til et
menneske
uden tid
til andet
end at
savne
dig helt
uden
tid
til
andet
er noget
der
skaber
karakter
2 kommentarer:
Er vild med især første del. Det var jo sådan det var. Og det gav karakter, ja. Og andre ting.
Hvorfor har jeg ikke linket til din side før nu? For dårligt. Retter det straks. Forresten har jeg skiftet blogspot-adresse, så du linker til en temmelig kedelig og ikke særligt producerende Onkel. Her er jeg nu: onkeltine.blogspot.com.
Peter. Nu vil jeg læse noget mere.
Kh. Tine
Hej Onkel! Og tak for den. Luner. Jeg har taget din rettede adresse til følge.
Ps: jeg lover at rydde op på mit værelse snart; noget med at få samlet alt på ét sted, uden særligt hensyn til kvalitet & tid.
Lige over med kærligheden,
Peter
Send en kommentar