Rumhest

 og så kom du igen
 min ungdoms udbrændte flamme
 med dit trætte se mig hør mig
 og intet andet at sælge
 tøjet stadig det samme nyere
 håret let falmet uden glans
 dit look således meget dyrere

 fugle har gået tur i
 dine øjnes kroge og

 tænderne
 er nu kulørte som
 det gule porcelæn i bodegakummen
 urinafsyrede forædlede af brug
 man bør altid huske at
 børste bisserne når man har
 haft en fremmed pik i munden

 åh denne kamp mod bare én gang
 sådan for alvor at ramme bunden

 men du har bevares da
 din uovervindelige selvrespekt
 og god rødvinstro på din charmes
 virkningsfulde gentagelseseffekt

Ingen kommentarer: