Autokrator (Ver. II)


Se manden
med verdens bedste
opdragelse.

Se manden
med verdens mest
vellykkede karakter.

Se manden
med verdens mest
elskede personlighed.

Se manden
som bærer selve
lyset ind

i dit liv
og ud
af andres.

 - - -

Se ham
forlade dig
 
for den totale
deltagelses
glamourøse realitet.

Se ham
vinde
over verdens vind.

Se ham dog!

 - - -

Se ham
gribe ud
i Platons luft.

Se ham
gribe ind
i Freuds frelse.

Se ham
baske vældigt
flamboyant

med påfuglehjernens
fjer.

 - - -

Se ham
hvileløst vandre
under eget fiksérlys.
 
Se ham
tegne streger
mellem tomme punkter.

Se ham
kaste stjerner op
mod himlens mange.

Se ham
finde vejen
til slutningen.

 - - -

Ved alle
verdeners vilde
centrifugale centrum:

Søg!  Søg!  Søg!

 - - -

Se ham
være så
håbløst forelsket

forslesket
i sig selv
uden hvile i andet
 
end tanken
om konstant perfektion
i bevægelse.

Men sikket tempo!

 - - -

Se hans
gyldne ariske glorie
falme
og falde af

ligesom
alle andres
musegrå marehalm

blive til den
samme aske

under den samme
verdens vind.

 - - -

Se ham
indgå i den
perverse cyklus
af liv

ingen
kan fornægte.

Se
hvor længe
han kan holde dette
 
uhyggeligt almindelige
menneske ud
og væk
fra fadet.

1 kommentar:

Mikael sagde ...

Sikke en oplevelse, tak for den! Blev så hårdt ramt af dette digt, at det svimlede et øjeblik. Ja, Messias-kompleks og megalomani kan vi vel alle have forbigående, men man kan også flygte så hårdt i at perfektionere sig selv ("holde det uhyggeligt almindelige menneske fra fadet") at man totalt glemmer det det egentlig handler om, at leve livet, at dreje fra motorvejen og køre i adstadigt tempo ad skrumplede, snoede grusveje ind i mellem. Flot, stærkt og en kærkommen forhammer mellem øjnene på utallige life coaches, psykoterapeuter osv., der ikke anerkender at leve livet på livets betingelser.

Fandme flot, Peter! (P.S.: Sarkasme er for en gangs skyld IKKE anvendt, bare sådan for en god ordens skyld)