Jeg kan ikke lide dig mere. Jeg har forandret mig. Du har ikke forandret dig. Forandring fryder. Narcissistisk vrede, passivt-aggressiv virkelighedsforvrængende paranoia og infantil stagnation fryder ikke. Forandring fryder. Forandring forstået som udvikling. Udvikling forstået som en gradvis, men absolut for karakterens ekspansion imperativ åbning mod verden. Verden og dens faktiske indhold. Indhold forstået som åbenlys sandhed. Åbenlys sandhed forstået som f.eks. sikkerheden for dit livs ophør. Døden er min ven. Du tror ikke den findes. Ligesom et barn, tror du ikke der findes andet i verden end din krop, dens nervesystem, din smerte, din lystfølelse, din egen begrænsede bevidsthed. Du tror verden starter og slutter med hvad du formår at opfatte af og i den. Det kaldes solipsisme i filosofien. Det er ikke venligt ment. Det er en advarsel. Men ikke til dig. Du forstår alligevel ikke. Det er en advarsel til dine medmennesker. En advarsel til de der uheldigvis måtte krydse din vej. Du er faktisk så gennemsnitlig, gennemskuelig og gennemført ligegyldig, at jeg ikke engang gider at beskæftige mig med dig som karakter i en tekst.
Morgnografi
er hvad
danskere dyrker
før dagen begynder
dage i Danmark
dage i Danmark
dage i Danmark
dage i Danmark
dage i Danmark
dage i Danmark
dage i Danmark
er det
elektriske lys voldgreb
mod en tuskverden
af blød biologi
Stramme træer, stive tæer
gebrokken vammelvind,
el-kedel, kalkbeholder
stive årer, og årets udgang,
i samme væske ingen bund.
er den
alt for tidlige
kaffes smerte
i ømme halse
hudløse lyserøde
hul igennem
til slidte slimhinder
er den
indbildning
der opretholder trykket i
samfundets skyldfortabte allemænd
fars lille hjælper
har mange flere navne end
far har ordforråd til
at beskrive
er et forsøg
på at forlænge arbejdet
og forkorte livet
som er dets modsætning
i følge sikker indbygget Luther
på ryggens selvskælvende
piskepalads
er det
tidsrum som de fleste
husker for det værste
*
jeg vil ikke derhen
jeg vil ikke derhen
jeg vil ikke derhen
jeg vil ikke derhen
jeg vil ikke derhen
jeg vil ikke derhen
jeg vil ikke derhen
er det
tidspunkt på døgnet
hvor hjernen
held i uheld
virker mindst
koffeineret lukkelovning
på noget bedre
noget bedre end
mere må have mere
om noget bedre end
om noget
er det smarteste sted
at begynde
noget
man (slet ikke)
vil
er det smarteste sted
at tvinge
nogen til noget nogen
slet ikke vil
er et
instrument indført sammen
med
statsfængsel
skole*
psykiatri
"friheden findes!"
men kun
hvis du underkaster dig
arbejdets hellige cyklus
af renselse
for dømt
for tabt
for helvede
se! hjernens vinger
folder sig til flugt
gennem skallen og du fugler den ud
fra fjerde sal
"vi lover det, burhane!"
er det
afgørende øjeblik
der skiller A fra B
i den menneskelige rangordens
skridsikre alfabet
tyve års skolegang
med det ene formål
at glemme dette
- er a pros pos glemsel
den nedstyrtede Lucifers tidsdråber
i nedarvet visdoms mytologi
verden hans eksotiske urinpøl
et evigt genkommende plaskeri
under bruserens gyldne stråler?
men hvis
så mest den verden
der er lige hér og
gentager sig
gentager dig
gentager mig
når
hver dag
tæller
Skriveblokeringsdagbog 25: Sara / Tsu Alde Rukhes
det første
var øjnene
og hvilke
øjne
under det forsvindende lys
var de næsten sorte
som kul
ja netop som kul
med dette matte grå skær
der på een gang
både afviste og lokkede
nærmest tiggede
om talløse timers indsigt
og udgjorde
et tavst oprør
mod farvelærens idé
om kontrast
- - (o) - -
det næste
var kroppen
et skiftevis
blødt og hårdt
kontinent
i sig selv
med mange
autonome domæner
samt både frie
og ufrie stater
der deres åbenlyse
uoverensstemmelser
til trods
alligevel
var samlede
i en mægtig
harmonisk føderation
et under
af kontrolleret kaos
- - (o) - -
det sidste
var døren
døren til
den anden
dimension
den dimension
der udgjordes
af den del
af virkeligheden
jeg ikke kunne deltage i
sammen med dig
den dimension
dit liv sammen med andre
udgjorde
og jeg kiggede på den
dagligt
undredes over
dens densitet
dens forbløffende
atomtæthed
og tænkte ingen
hårde tanker om mangel
på gennemsigt
Abonner på:
Opslag (Atom)