Må huske dagene på jorden,
stederne, landskaberne, fryden,
himlens viskositet, lyse dig:
dine ellipsers skælvende kød,
disse bølgende klitter, under
natlampens kunstige sommersol.
Et duftspor fra det grønne urhav
når mine opvakte næsebor,
sammen indhylles vi igen, i
et langt øjeblik af sand tid, det
bløde skvulp af nu; i en sfære
af konkrete sfærer, er nattens
svedige rigdom vor selvløsheds
velfortjente løn; snart ligger vi
glemte i nutid, under ny lov.
- - -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar