tag:blogger.com,1999:blog-5626776016260366178.post45799838907304058..comments2023-05-15T12:20:27.081+02:00Comments on .: GENERATION (2006) P E T E R B R E U Mhttp://www.blogger.com/profile/17408409659548043544noreply@blogger.comBlogger2125tag:blogger.com,1999:blog-5626776016260366178.post-49085479585765342492014-03-04T21:04:28.506+01:002014-03-04T21:04:28.506+01:00- Selv tak i mange fold, Hr Rasmussen, der bestemt... - Selv tak i mange fold, Hr Rasmussen, der bestemt ikke er en robot. Herligt at der er noget i skrumlet der kan bruges til noget. <br /><br />Det er en ret gammel tekst - 5-6 år har den på bagen hvis jeg ikke tager fejl - og som jeg genopslog fordi jeg skulle vise den til nogen; den er ret uharmonisk, vild og spontan, ikke en af mine egne favoritter, og det skib den sejlede på, er forlængst blevet sænket af tiden, det større blik, roen. Og ikke mindst den ikke længere særligt presente alkohol/ungdom-kombo, den er udsprunget af. Men den er måske et ret godt dokument over noget fortid, og udgør hvad jeg selv har valgt at kalde en 'passér-tekst': en af de tekster der bare må skrives for at jeg kunne komme videre. I teksten. P E T E R B R E U Mhttps://www.blogger.com/profile/17408409659548043544noreply@blogger.comtag:blogger.com,1999:blog-5626776016260366178.post-66843574724358387452014-03-04T20:53:36.633+01:002014-03-04T20:53:36.633+01:00"Bevis, at du ikke er en robot" får jeg ..."Bevis, at du ikke er en robot" får jeg at vide, som det første, at jeg skal gøre for at efterlade en kommentar. Det synes jeg på en måde er befriende. Befriende er denne tekst dog ikke, ud over som et angreb der uden nåde sætter ind mod tvivlen, som et alligevel overvurderet redskab. Alt har sin udstrækning og værdi, tænker jeg. Også tvivlen selvom jeg er ret stor tilhænger. At pege på de ting du gør i teksten efterlader mig med et tomrum, der dog får mig til at fokusere. Og jeg tænker, at fokus netop bliver påpeget her som værende det udeblevne. Jeg genkender dele af det slingrende, det umådeholdne, det identitetspulverisende fra fortidige dødsruter på smuldrende nodeark og glæder mig over, at det er nu i stedet for dengang. Tak fordi du skrev den her tekst. Den betød noget for mig. Rune Kjær Rasmussenhttps://www.blogger.com/profile/13037226559023507679noreply@blogger.com