POLAR LXXI

- - - 







I: 

dagene, der bare 
går og går uden at tænke 
på dig 



II: 

begæret efter 
at få krop, på dine tankers korte lys 



III: 

snakken, der bare 
går og går, uden at tænke 
på sig selv



IV: 

begæret efter
at få mere tid, mere tid  
til at knække koden om tiden 



V: 

de mange breve fra før
der vokser ud ad gemmerne 
som søjler af støv 
under månens sølvskær  



VI: 

nætterne, der endnu ikke 
lader sig fordrive, af menneskets 
knitrende døgnspænding 



VII: 

de tusinde tekster 
der er alt, hvad der bliver tilbage 
i den kollektive glemmebog  



VIII: 

den daglige vished 
om menneskets lod
der kan få det hele 
til at gå begge veje



IX: 

himlens langsomt svingende grå ankre
under den sløve pulserende blæst
helt fra havets salte gab 



X: 

synet der nådigt falmer 
i stiltiende pagt
med dets længere rækkevidde



XI: 

dig og mig uden os
aldrig her, ikke mere sammen om andet, 
end ensomhed uden arme



XII: 

uddragene af de skrevne skitser 
til en karakteristik, af en generation uden karakteristika
der ligger og skriger i skufferne







- - - 

1 kommentar:

Louise Juhl sagde ...

Ja, at kaste sin krop mod et lys og flamme op, for så at forsvinde.